Negativitet avler negativitet
I et stykke tid nu har jeg fulgt en engelsk side på Facebook der omhandler sygdommen ‘fibromyalgi‘, en sygdom som min læge kalder ‘kronisk smerte syndrom’, da han tilhører den gruppe ignorante læger, der ikke mener sygdommen findes (lidt galde der 
).
Se på billedet her. Hver eneste dag bliver man bombarderet med samme type billeder. Ud over det bliver der hver dag startet samtaler med emner som ‘min familie kan ikke forstå mig’, ‘har I også så mange smerte at I ikke kan holde ud at have tøj på’, ‘hvem har mest ondt?’.
Medlemmerne bryder derefter ud i et kor af selvmedlidenhed, ynk og konkurrencer om hvem der er mest syg og hvilke kosttilskud der alligevel ikke virker, hvem der tager de stærkeste piller og hvad man blander dem med.
Helt ærligt! Ja, jeg ynker engang imellem, det bliver man nød til, men jeg kan simpelthen ikke se hvordan man skal få det bedre ved at se og høre negative ting hele tiden.
Det vil være det samme som at stå ud af sengen om morgenen og blive mødt af sætningen ‘du ser godt nok syg ud i dag’. Når man får det at vide, så bliver man først syg.
Med en kronisk sygdom bliver man nød til at kæmpe for at det er normalen, at det liv man lever er normalt. Hvis man først ser på de barske realiteter, så giver man op.
Det her er mit liv, det er hvad jeg har fået og jeg vil forsøge at leve det og hver dag være taknemmelig for at være her – kan I have en fantastisk dejlig dag – nu vil jeg sige farvel til ‘Fibro Colors‘ og i stedet komme i gang med at lave noget der gør mig glad <3
Fanger en solstråle
Her fanger jeg en solstråle og sender den afsted til Bente, der er i gang med at banke brystkræften af pommern til – vi står ved siden af dig og kæmper med <3