Skuffet bliver man..
Jeg har aldrig (mener jeg da) brugt at hænge andre ud på min blog, måske virksomheder, butikker, men ikke navngivne personer – jeg vil heller ikke starte nu og da dette indlæg kun er for at gøre det ud for den gode fornemmelse man får af at skrige sin frustration ud i en øde skov, bliver der heller ikke åbnet for kommentar 
Der er faktisk mange hæklere som jeg beundrer meget, rigtig meget, nogle for deres faglige kunnen, andre for deres kreativitet, som de formår at få ud med garn og hæklenål.
Jeg giver gerne spalteplads og omtaler med varme, men når man så bliver skuffet, så gør det ondt, måske jeg bare er for naiv?
Ting, der bliver kreeret, finder jeg pludselig på andre blogs rundt om i verden, ikke tænkt, ikke designet, men bare taget til sig uden at nævne hvor den originale ide kommer fra.
Følger med i hvad jeg laver og pludselig bliver et emne, som jeg lige har snakket om at gøre noget ved, taget op og tak for kaffe.
Jeg tjener ikke penge på bloggen, som så mange andre har valgt at gøre, jeg har ikke brug for at blive lovprist, men jeg har brug for at blive respekteret og viser man ikke almindelig, høflig respekt for den jeg er og det jeg laver, så bliver jeg knotten.