Elefanten i stuen

Elefanten i stuen

Elefanten i stuen, det er mig og mit vægttab

Kort indlæg, bare for at brokke mig og måske få andre til at tænke sig om.

Siden januar har jeg tabt mig næste 12 kilo – det er meget.

Har her for nylig mødt op med mennesker der ikke har set mig i et halvt år, kvinder. Der var ikke nogen der nævnte det.

Hvad ville jeg havde gjort? Jeg ville have sagt at det var godt gået, at det klædte mig godt osv. – og det er absolut ikke fordi jeg har behov for at blive hyldet, men det er noget man også har brug for at få at vide.

Min mor nævner det, hun er glad på mine vegne for hun kan se at det betyder meget for mit humør og indstilling til livet.

Jeg snakker ikke med nogen om det, det gør man ikke. Hvis jeg havde taget en masse på i vægt, så var det noget andet, det må man gerne tale om, for så fremhæver man ikke sig selv positivt.

Får dårlig samvittighed over mit vægttab og er egentlig glad for mit tøj, der er blevet for stort, for så kan jeg skjule det lidt. Dårlig samvittighed over for de, der endnu ikke er nået dertil og som kæmper kampen. Dem sender jeg al min kærlighed, men jeg har også brug for den kærlighed. I stedet undskylder jeg mit vægttab, pakker det ind og snakker udenom.

Jeg er glad for mit vægttab, efter så mange år på piller der gjorde at jeg tog på i vægt, så meget at jeg havde det rigtig dårligt med det, ikke ville fotograferes – ikke for at andre ikke skulle se mig, men jeg kunne ikke holde ud at se mig selv – for det var jo ikke det billede jeg havde i mit hoved.

Hav en dejlig søndag, men husk at bekræfte dem omkring dig, der trænger til det eller fortjener det – det gør en forskel <3