Den ene næsepude er knækket af mine briller. Den skal svejses fast på glasset, da jeg ikke har “ramme” om. Det koster 150,-
Jeg kan heller ikke se så godt mere, derfor blev beslutningen et par nye briller.
Normalt handler jeg hos Louise Nielsen, men efter et pristjek, ville jeg prøve med Smarteyes der har 50% tilbud i denne uge.
Jeg bookede online og skulle i dag af med 150,- for synsprøven.
En meget ung pige tog imod mig. Jeg skulle sidde ved vinduet ud til gågaden og lige kigge på et lille hus i en eller anden maskine, det tog ca. 20 sekunder. Hun målte også styrken på mine gamle briller.
Fik nu at vide at jeg lige skulle vente et øjeblik, så ville jeg blive hentet.
En ung mand og en ung pige kom ned i butikken og #1 pige gjorde #2 opmærksom på at jeg var der. Der blev sagt “han skal lige ringe”. #1 gik da hen til den unge mand og proklamerede (med meget lav stemme.. hmm) “det er din”, “min hvad” spurgte han, “din kunde”. Han kiggede på mig, sagde noget og gemte sig bag skærmen.
Til sidst kom #2 og hentede mig ind til en synsprøve, hos hende, han gad nok ikke en gammel kone 
Og her følte jeg mig sat tilbage i tiden. Virkelig simpelt udstyr og synsprøven gik på bogstaver:
– kan du læse første linje
– kan du læse sidste linje
– bliver det bedre nu
– hvad hvis jeg gør sådan her
– 1 eller 2
Derefter den obligatoriske “vandrette og lodrette linjer”:
– hvad kan du bedst se
– hvad med nu
Til sidst prikker, og det var her jeg blev virkelig træt af det hele.
De to billeder som jeg skulle se forskel på, havde en farve rundt i kanten af glasset, den ene grøn og den anden rød.
Jeg gjorde opmærksom på at det var svært at udtale mig om hvad der var bedst, for den grønne farve havde en positiv virkning og den røde, negativ, hvilket måske gjorde resultatet lidt usikkert.
Jeg følte heller ikke at billedet var i centrum af mit synsfelt, men mere ned til venstre. Hun kiggede lidt, men der blev ikke rettet noget.
Sådan! 10 hurtige minutter og vi var færdige. Nu skulle vi kigge på resultatet.
“Ja, dine nuværende briller har “de” lavet til bygningsfejl, men det har du altså ikke, så hvor de har det fra ved jeg ikke”.
– tag den Louise Nielsen
Nu viste hun mig så tal på en computerskærm og den gennemgang var egentlig lidt komisk.
– “og det giver så 100 i det hele”, men jeg anede ikke hvad hun mente. Nu blev hun lidt forundret over prøven, kontra mine nuværende briller. De var målt til én styrke af #1 pigen, men #2 mente ikke det var korrekt, så for at være sikker, tog hun nu mine briller og vendte og drejede dem indtil hun proklamerede “ja, helt sikkert over 1”.
Nå, skal vi gå ud og kigge på stel, spurgte hun nu. Heldigvis lykkedes det mig at holde mine rædsels udbrud tilbage og ikke løbe skrigende væk (hvilket jeg vel burde have gjort). I stedet forklarede jeg at jeg ville vende tilbage i næste uge med en ven for at få hjælp til at vælge stel. Det blev aftalen så.
Jeg behøver vel ikke sige at de aldrig får mig at se igen? Og at jeg absolut vil fraråde alle jeg kender at bruge den butik, butik, for optiker vil jeg ikke kalde dem.
Mit syn er vigtig, det skal ikke udsættes for sådan en gang amatør optiker wannabe, slut prut!
Nu skal mine øjne behandles med respekt i næste uge, hvordan det går, deler jeg også gerne med jer, men indtil da, må jeg døje med dårligt syn og hovedpine, for selvom det “kun” er den ene næsepude, der er knækket af, påvirker det mit syn meget negativt 
Nu vil jeg lette humøret med lidt garn 
Følg mig på Facebook - min Facebook side
