Mormors Troldeunge Rose
Forundret over at min kærlighed til denne lille skabning stadig bliver større når man tror at den umuligt kan – men se hende lige !
Jeg blev sat af i Århus i går og tog bussen til Saksild sammen med Rose. Det er en lang tur, men hun er en tålmodig sjæl, der både sidder og ser fortryllet ud gennem vinduet og fylder luften med “hva’de?”, så putter hun sig ind til jeg tror hun falder i søvn for kun at mærke en lille hånd på benet når hun begynder at kilde mig 
Hun har ild i rumpen og skal en masse på samme tid, men har ikke mere travlt end at hun lige stopper op, da naboen spiller musik, og svinger rumpen lidt til rytmerne, før hun fortsætter ind for at give Dukkelise lidt at drikke.
En regnbyge satte stop for udendørsleg et stykke tid, men da jeg lige skulle ind i vognen et øjeblik, fik hun lynet teltet op og forsvandt ud i regnen på strømpesokker – godt at der var pakket godt med tøj hjemmefra
Is til Rose
Det første Rose gjorde da hun kom ind i forteltet, var at løbe hen til fryseren, række hænderne op, smile og sige “iiiisss” – haha, men det fik hun nu ikke, ikke før senere. Vi har en lille aftale om (Mormor har) at hun først får en is over middag, når hun har fået middagsmad og sovet og så er det kun en sodavandsis.
Da Rose kom hen for at sove til middag, satte jeg mig også i en stol med benene oppe, men blev ved med at vække mig selv med en ordentlig snorken 
Det er jeg blevet slem til, men aner ikke hvorfor, måske det bare er alderen
Sidst på eftermiddagen kørte jeg Rose hjem og selv på turen i bilen, lavede hun sjov med mig – hun har en fantastisk humor og der bliver så tomt og stille når hun ikke er i nærheden mere.
Vel hjemme igen, sagde Fotografen at jeg så rigtig skidt ud, det var jeg nok også, men som jeg svarede “det var det hele værd” og så sagde han “så er det jo godt” og det er det bestemt <3
Tænk at der lige om snart er 2 krudtugler der render rundt, så må jeg hellere se at komme i form!
James er en vidunderlig lille fyr, der elsker at følge med i hvad storesøster laver og jo ældre han bliver, jo mere hans personlighed træder frem, jo større bliver kærligheden – tænk at man kan elske så meget og hvor jeg er taknemmelig for at mit hjerte er så stort og rummelig og hvor er jeg taknemmelig for mine vidunderlige børn og de dejlige skabninger de sender min vej <3
Så, man kan vist godt mærke at jeg er lidt skrøbelig i dag, men det skal der nu også være plads til
Kan I have en fantastisk dejlig weekend, lige om snart kommer der en sjov hækleopskrift som I bare bliver nød til at få prøvet af – jeg skal i hvert tilfælde!