Da jeg oversatte opskriften på “Fisherman’s Ring” firkanten, fik jeg hæklet disse 2. Jeg kan godt lide at der kommer lidt farveskift men samtidig virker det godt og traditionelt med den ensfarvede.
Vi hækler den i næste uge i “Bedstemor firkanter” gruppen, så jeg glæder mig til at se hvilke farver den bliver hæklet i
Torsdag aften faldt jeg over den her fyr på Pinterest, fra en Russisk blog, men det har jo aldrig holdt mig tilbage
Den skulle Rose have når vi skulle med bussen fredag morgen. Jeg skyndte mig men da jeg nåede til munden gik det helt galt for mig – det ville bare ikke lykkes, så Rose fik den ikke i hånden.
I går forsøgte jeg mig også, med samme resultat, men i dag gik det lidt bedre. Jeg har syet rundingen på munden fast med sytråd.
Dog er jeg sikker på at den her Bussemand er forhekset, for øjnene blev heller ikke som de skulle, men det er jo en Bussemand og de plejer jo ikke være så kønne
Nu er den klar til næste gang Prinsesse Rose skal ud at køre bus med Mormor <3
- kreative hilsner fra Tulle Momsemor
PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
- kig ind og vær med!