Jeg vil gerne starte med at skrive at jeg ved at alkoholisme er en sygdom, jeg har så stor en respekt for de mennesker der kommer ud af dette misbrug.
Jeg er syg. Jeg har kroniske smerter. Jeg har haft svært ved at få en diagnose og har derfor været rundt en masse steder.
På et tidspunkt kom Fotografen i snak med en overlæge (halvvejs pensioneret) og han sagde det lød som Fibromyalgi og ville meget gerne undersøge mig.
De snakkede også om andre ting. Blandt andet fortalte Fotografen om vores valg med hensyn til alkohol.
Når man bor på en campingplads er der, rundt omkring, et stort forbrug af alkohol, det bliver efterhånden “normalt”.
En bekendt var så alkoholiseret at han havde forsøgt at tage livet af sin kæreste. Ved den lejlighed kom Fotografen og jeg til at snakke om hvor sygt vores samfund efterhånden var blevet, man kunne ikke være sammen socialt uden at skulle drikke alkohol. Det var til morgenkaffen, middagsmad, eftermiddagskaffen, aftensmad og aftenskaffe – det var blevet en del af den danske “hygge”.
Vi sagde stop, og fra den ene dag til den anden sagde vi farvel til alkohol. Det er, så vidt jeg husker, mindst 3 år siden og vi har ikke fortrudt et eneste øjeblik. Mine 2 børn har også et “unormalt” forhold til alkohol, de undværer for det meste, for hvorfor spilde sin tid? Sønnen er startet på Uni i Ålborg og jeg ved ikke om der er noget ændret der, men fred med det
Der er ingen der kan forstå vores valg og mange ser os som tørlagte alkoholikere, for hvorfor skulle man ellers sige nej?
Vi er ikke fordømmende over for de, der tager andre valg, vi vil bare respekteres for vores, så vi ikke hele tiden skal sige “og det er altså ikke fordi vi har et problem med alkohol” eller som jeg godt kan finde på at sige i selskab “nej tak, jeg er på antabus” – og vi kan altså stadigvæk godt have det sjovt!
Nå, tilbage til det sagen handler om!
Jeg fik fortræde hos lægen, der flygtigt sagde noget om at “det var godt at Flemming kunne lade alkoholen i fred”, jeg forsøgte at komme ind med noget, men blev afbrudt. Nogle blodprøver havde sidste år været en smule forhøjet over et par måneder og som han sagde, mens han så mig dybt ind i øjnene “det er typisk i forbindelse med et højt alkohol forbrug”.
Hele konsultationen var en joke, han var en joke og skulle have holdt som læge for mange år siden. Jeg havde sat alt ind på den konsultation, det var den store dag men jeg gik grædende derfra og var mange dage om at komme ovenpå igen.
I dag skulle jeg tjekke om jeg havde en åben recept på nogle piller jeg får og i den forbindelse opdagede jeg at der var adgang til læge journaler. Jeg læste den fra overlægen og blev kylet ned i et hul, der heldigvis har vendt sig til vrede.
“Der har måske tidligere været tale om et betydende alkoholindtag, men familien har været tørlagt de sidste år”
“Alkoholforbruget er på afstand, og hun er ikke nyre- eller sukkersyg”
Det står i min journal og det vil det blive ved med – jeg er stik hamrende tosset for at sige det mildt og jeg bliver nød til at finde ud af om man kan få det fjernet.
- har du styr på hvad der er skrevet om dig?
Hav en dejlig dag – det vil jeg have mig, tros alt
- kreative hilsner fra Tulle Momsemor
PS. Jeg har lavet en lille gruppe på Facebook - for alle os, der er lidt vilde med bedstemor firkanter/striber og som måske er i gang med et tæppeprojekt
- kig ind og vær med!