Facebook er nu lukket
Det her er nok et halvlangt indlæg, ikke med ynk men reflektering over hvorfor det har været nødvendigt for mig at lukke ned for mit sociale liv på Facebook.
Indlægget indeholder ikke noget kreativt, så hvis du allerede er stået af her, kan du blot undlade at læse videre – du går ikke glip af noget 
I de sidste dage er jeg blevet involveret i en gruppe der skaber kontakt mellem hæklere og forældre til børn med autisme. Det er et forsøg da det ser ud til at sprutterne har en beroligende effekt på disse børn (og hvis de ikke har så er det dejligt at kunne glæde andre med sit håndarbejde).
En person meldte sig ind i gruppen med det eneste formål at fortælle os at sprutteopskriften ikke måtte bruges. Jeg har så svært ved bare det at gengive det, for for mig, viser det at man ikke har næstekærlighed men at hele “sprutter til for tidligt fødte børn” projektet kun er for at pudse egen glorie og det nære er forsvundet.
Facebook er så gennemsyret af negativitet, af mennesker der sidder bag skærmen, bander, svovler og helt har mistet enhver form for almindelig god opførsel. Jeg er selv blevet revet med et par gange og hver gang har jeg været ved at brække mig over det onde i mennesket.
Man kan ikke deltage i det sociale på Facebook uden at støde på det. Jeg er et hypersensitivt menneske og bliver dybt påvirket af stemninger, og alt det her har sendt mig ud hvor jeg ikke gider være – livet er for kort.
Når man ligger vågen om natten fordi man bekymrer sig om noget på Facebook, så bliver man nød til at gøre noget ved det. Det største “problem” har været “mine” grupper for det er mine børn. Julefryd har jeg ikke haft så meget at gøre med, det har været Annette Gjelstrups hårde arbejde, et arbejde jeg håber bliver værdsat
Bedstemorfirkanter kan sagtens fortsætte uden mig. Jeg kan ikke undvære at oversætte, så der kommer en lap eller 2 med tiden. Annette Gjelstrup skal nok tage hånd om gruppen og holde det negative ude på den gode måde.
Den største bekymring har været “Månedens Hæklede Skabninger”, her har jeg nok været en stor drivkraft da det er mig, der har oversat opskrifterne. Camilla Herløw Søgaard laver alt det andet i gruppen – jeg har spredt mig over alt for meget, specielt for en, der ikke tåler stress
Alt i alt kom jeg frem til at jeg mener grupperne består af dejlige mennesker, der sagtens vil kunne forstå at jeg står af toget og at de, der bliver sure over det, måske ikke passer ind i den stemning jeg hele tiden har forsøgt at fastholde.
Hvis der er noget man tror på, skal man kæmpe for det, men når prisen bliver for høj må man også være stærk nok til at sige fra og lade andre fortsætte kampen.
Jeg sagde engang til en admin at hun skulle huske på at der var mange tusinde i hendes gruppe og at de, der brokkede sig og var ubehagelige, kun udgjorde en promille og derfor bare skulle smides ud uden argumentering – den anskuelse mistede jeg selv lidt føling med og lod nogle få mennesker påvirke mig negativt.
Voksen mobning er et udtryk jeg har hørt men ikke kunnet forstå. Jeg føler mig ikke mobbet, men jeg føler den ondskabsfuldhed der gror når nogle typer mennesker danner kliker. Vore børn spejler sig i os og de er på Facebook – pas på dem og os <3
Nu vil jeg hækle. Der er en sprutte til Annika, der skal monteres og pyntes, bagefter skal jeg i gang med en sprutte til Frey.
Da giften omkring brug af sprutteopskriften til dette hjertevarme formål sneg sig ind, var argumentet at spruttegruppen have copyright og at vi ikke måtte bruge opskriften til et nyt formål. Der var en dejlig pige i vores gruppe, der kunne fortælle at sprutter efter den opskrift kun må bruges til velgørenhed – så er den jo ikke længere
Læs nederst, efter opskriften hvis du er i tvivl og lad så julefreden sænke sig ::
- kreative hilsner fra Tulle Momsemor
