Quantcast
Channel: måske lidt mere.. | Topping
Viewing all 628 articles
Browse latest View live

Maskemarkører fra Mit Pusterum

$
0
0
Maskemarkører fra Mit Pusterum

Maskemarkører fra Mit Pusterum

Jeg har en hel del maskemarkører og har også foræret nogle af dem væk.

Alle er de fra Randi, der har bloggen ‘Mit Pusterum‘.

Randi laver selv sine maskemarkører og der er mange at vælge imellem.

Der er både markører til hækletøjet og strikketøjet, øjer og karabiner.

Prisen er helt i orden og hvis du har lyst, kan det anbefales at kigge på de andre finurlige ting Randi sælger ud af :)

Dette er ikke et sponsoreret indlæg, men bare fordi <3


Hæklede Strikkefår fra Strikkefåret

$
0
0

Aslaug har en lille hækledesigner i maven, og jeg venter spændt på alle de ting der kommer fra hendes hånd fremover. Hun er meget omhyggelig med detaljer og sørger for at forklare tingene så alle kan være med.

Denne gang er det de yndigste strikkefår, der røg af hæklenålen og hun har været så dejlig at give os andre mulighed for at hækle med :)

Besøg Aslaug og hold øje med hendes blog!

Designeraslaugmork.blogspot.dk

Hvordan? Sådan!Få hjælp til det hele på Hæklenålen.dk

Testhækler til Hesten ‘White Dream’

$
0
0
Hesten White Dream

Hesten White Dream

Jeg har fornøjelsen af at oversætte opskriften på hesten ‘White Dream’ fra Little Owls Hut.
Det er en betalingsopskrift og er lige så spændende og udfordrende som andre opskrifter fra deres hånd :)

Jeg skal bruge 3 testhæklere – skal det være dig?

Du skal være en rimelig erfaren hækler.
Du skal være aktiv medlem af Hæklenålen.dk.
Du skal kunne fange fejl i sprog og formuleringer.
Du skal have tiden nu.

Der er åben for tilmeldinger og søndag aften trækker vi lod om hvem der skal være med.
Som testhækler modtager du opskriften GRATIS!

Tilmeld dig herwww.haeklenaalen.dk/forms.php?do=form&fid=7
Opskrifthttp://etsy.me/OShzAq

Besøg Little Owls Hut’s Facebook side: www.facebook.com/Littleowlshut
Besøg Hæklenålen: www.hæklenålen.dk

Block a week CAL – Odyssey

$
0
0
1. uge - Odyssey

1. uge – Odyssey

Jeg er blevet fristet af den her CAL (Hækl sammen projekt):
www.facebook.com/groups/officialcccsocialgroup

Ved der også er en blog, men kan ikke huske adressen :(

Der hækles en ny firkant hver uge frem til midt i november, hvor de samles og får hæklet en kant. Størrelsen er sat til at være ca. 30 cm, men da jeg bruger 8/4 bomuld og en 3.00 mm nål, bliver mine kun 18 cm.

Jeg er kommet sent ind, men giver den en skalle :)

1. uge var/er opskriften denne smukke Odyssey firkant, lavet af Letitia Sherriff.

Opskriftwww.ravelry.com/patterns/library/odyssey-12-inch-square

Block a week CAL – Popcorn Parade

Uglen Emily

Når man bliver bange

$
0
0

Der er ikke et billede med denne gang, jeg kunne ikke rigtig finde noget der passede :)

I går eftermiddags fik jeg uforklarlige smerter i underlivet.

I morges kørte vi mod Århus hvor jeg skulle besøge Janne, Lars og ungerne.
Jeg ringede til min læge på vej derud. Efter min redegørelse, der indeholdt lidt mere end jeg gider skrive her, ville han gerne have lov til at undersøge mig inden weekenden.

Bilen blev vendt og vi kørte mod Randers igen.

Turen til Randers er i og for sig ikke særlig lang, men den her gang nåede jeg at tænke en masse grimme tanker, sådan lidt funderer over livet og at jeg egentlig mente jeg havde fået serveret nok til ikke at fortjene den her oven i.

Jeg kunne også godt mærke på Fotografen at han var lidt påvirket.

Efter undersøgelsen viste det sig at det ikke var noget alvorligt. Han kunne ikke rigtig forklare mig hvorfor det var sket, men at det skulle gå væk af sig selv..

Dagen blev meget lysere og jeg tog bussen tilbage til Århus, for jeg havde stort behov for at mærke en masse kærlighed og det er der i overflod hos Jannes lille familie <3

Jeg har stadig smerter og en forventning om at der kommer til at gå nogle dage inden de er væk, men det er ikke alvorligt.

Jeg er utrolig taknemlig og sender de varmeste, kærligste tanker til jer, der ikke har været så heldige.

Det er forår, campingvognen er ved at blive klargjort, Rose glæder sig til nye gummistøvler og jeg glæder mig til at James også kommer til at hygge sig med os på hoppepuden og i vandet. Kan I have en dejlig weekend :)

Fortæl om din blog

$
0
0
Fortæl om din blog

Fortæl om din blog

Som titlen siger – fortæl om din blog og lad andre finde den :)

Skriv lidt om hvad din blog handler om og selvfølgelig adressen, så kigger jeg ind og hvem ved, det er der nok også andre der gør :)

En gang om måneden udvælger jeg en blog, som jeg har fundet spændende, sjov, kreativ, inspirerende eller andre kriterier, som får et helt indlæg som reklame – jeg har omkring 4.000 visninger på bloggen hver dag – så du når langt omkring :)

Sæt i gang – skriv en god reklame!


Croche Smesharikov af Marina

Kan man lære en gammel hund…

$
0
0
Gammel hund ?

Gammel hund ?

Kan man lære en gammel hund nye tricks?

Ja, åbenbart – og nu bryder I ud i kor og siger “sådan har jeg da altid gjort” – ja, men det har jeg ikke, ikke før i dag :)

Jeg har ikke kunnet undgå at ligge mærke til at mit hækling bliver løsere og det er frustrerende, specielt når der skal fyld i (jeg hækler meget sjældent hvidt, hvor det ikke ville gøre forskel).

Løst? Så springer vi en størrelse ned. Stadigvæk løst? En mere ned.

I dag sad jeg og blev irriteret over at fyldet var alt for synlig (jeg er hysterisk hvad det angår). Det var med 8/4 bomuld og en 2.00 mm nål!

Så er det sådan at jeg før, faktisk utrolig mange gange, har lagt mærke til at de der skøre amerikanere, altid snor garnet et par gange om lillefingeren. Det har ligget og rumsteret uden at mine få hjerneceller har kunnet kæde de 2 ting sammen..

Så snoede jeg garnet og vupti! Nu kan jeg knap nok få nålen i maskerne! Der skal selvfølgelig lige arbejdes på teknikken, ellers tror jeg ikke kroppen kan holde til det, men glad, det er jeg skam og det ser meget bedre ud. Jeg kan stadig se fyldet en smule, men med brunt garn og hvidt fyld er det nok svært at skjule det 100%.

Så er der serveret frølår de Damer!

$
0
0

Endelig! Endelig! Endelig! Nu er det store arbejde endelig til vejs ende og du får hermed mulighed for at få fingrene i denne dejlige skabning – Frøen KVAK.

Han er lige så skøn og dejlig som han ser ud og jeg er sikker på at han også vil vække glæde hjemme hos dig :)

Warning!

30 % RABAT

- du får 30 % rabat på opskriften frem til lørdag den 5. april
Brug rabatkoden DANISH

Frøen KVAK er slet ikke indviklet at hækle og selvom materialelisten ser overvældende ud, så er det eneste, der er ud over hvad du normalt vil bruge til en amigurumi, blot kobbertråd, der gør det muligt at bøje ledene.

Har du problemer med opskriften er der selvfølgelig hjælp at hente – jeg arbejder på at lave et support forum på Hæklenålen.dk – der er nemlig flere opskrifter på vej fra Little Owls Hut :)

Fejl i opskrift! Croche Smesharikov’s ører er for korte

Bortvist :)

$
0
0
En ommer

En ommer

Den her er slået op på Facebook og det er så men ikke fordi at denne episode skal trækkes i langdrag, men jeg føler mig uretfærdig behandlet, derfor dette skriv.

I aftes surfede jeg på nettet og fandt vej omkring Rokken.dk. Her er jeg medlem og har været det i et par år. Før i tiden brugte jeg det meget som hjælp til strikke og hækleproblemer (ja, hun strikker også). Mit indlægstal var tæt på 90.

Selvfølgelig kigger jeg i deres hæklesektion og falder over flere indlæg hvor der bliver efterspurgt opskrifter. Mange steder var der givet links til engelske opskrifter.

Jeg tillod mig at være behjælpelig og smed links op til de danske opskrifter på min blog. Ved efterspørgsel på legemad, lavede jeg en søgning og sendte det direkte link til kun disse opskrifter, det samme gjorde jeg med bedstemorfirkanter og en enkelt ting mere, som jeg ikke kan huske hvad var.

Det vil sige at jeg ikke blot linkede til min blogs forside, men direkte til det efterspurgte indhold – og det indhold tæller ikke kun mine oversættelser, men også links til andre dejlige pigers kreativiteter.

Så gik jeg i seng..

I morges fik jeg så en spand kold vand, da der lå en e-mail fra admin på Rokken.dk:

Jeg er blevet bombarderet med beskeder på at du spammer rokken.dk med din private sider, vær rar at læse vilkår for at være med på rokken.dk, ser jeg det igen bliver du slettet.

Jeg skrev tilbage til admin:

Jeg er virkelig ked af at det anses for at være spam?

Der bliver spurgt efter opskrifter og jeg hjælper, hvorfor er det et problem?
Der er stor efterspørgsel på danske hækle opskrifter, specielt på bedstemorfirkanter og hæklede dyr. Jeg oversætter og tilbyder dem på min blog.
Opskrifterne er gratis og jeg får ikke noget ud af det, andet end glæden ved at glæde andre.

Kan det virkelig passe at jeg skal ‘anmeldes’ for det og trues med at blive smidt ud?

Jeg fik ikke noget svar og skrev derfor det samme i deres tråd omkring hvad man må med hensyn til links, jeg tilføjede at jeg følte deres første henvendelse var ubehøvlet, hvilket jeg stadig gør.

Det resulterede i at jeg nu ikke længere er medlem af Rokken.dk – smidt ud, ikke længere ønsket som medlem.

Det sidste jeg fik fra admin var dette:

Du skulle have det frem på rokken.dk at jeg havde kontaktet dig på en uforskammet måde, hvad jeg ikke har. Vi der arbejder med rokken har prøvet lidt af hvert igennem 10 år og nu stopper vi alt der bare “lugter” af kævl og ballade. Jeg havde hertil morgen 7 der havde anmeldt dine indlæg som spam.

Det er rigtig at du giver opskrifter gratis fra dig; men man må ikke lægge sine egne sider ind rokken.dk men kun i profilen og så henvise til den i indlægget, hvad du også havde fået at vide hvis du havde skrevet til mig personligt.

Rokken.dk skal være et fredeligt sted man kan komme uden at skulle læse sådan indlæg som du lige havde lagt ind.

Det omtalte indlæg kan ses her:

Rokken.dk

Rokken.dk

Så er den ikke længere og fred med det. Det er bare trist at man ikke må hjælpe andre uden at blive hængt ud som spammer og det er jeg ikke.

Hvorfor jeg lægger det her ud?

Det kan ikke undgås at der er flere på Rokken.dk der har viden om dette optrin, nu forsvarer jeg mig, for det har jeg behov for.

Jeg havde tænkt mig at lukke dette indlæg for kommentar, da jeg ikke er interesseret i mudderkastning, men jeg giver gerne Rokken.dk mulighed for at svare på mit oplæg.

Er du medlem af Rokken.dk, er du mere end velkommen til at smide links til alle de danske opskrifter her hos mig, i alle relevante tråde, for det må du gerne, jeg må bare ikke når det er hos mig..

Kan I have en dejlig dag – nu vil jeg skrive lidt om Ægtivisthuer, det kommer om et øjeblik :)

Ægtivisthue? Ja da, hvad med dig?

$
0
0
Ægtivisthue

Ægtivisthue

Anja, fra Hæklenålen.dk, kom med den gode ide at vi kan være med til at støtte kampen mod salg af buræg, ved at deltage i kampagnen fra Dyrenes Beskyttelse, hvor man hækler en Ægtivisthue.
Der bliver, blandt Ægtivisthuerne, trukket lod om et sæt AnnaOlivia æggebægre – men jeg vil nu deltage for det gode formål og for det sjov jeg får med at hækle min Ægtivist :)

Deltag på Hæklenålen.dk

Tak til Anja!

Læs om kampagnen her!
Hent grundopskriften her!

Smid billederne af jeres Ægtivisthuer herinde :)

 

Tak

$
0
0

Tak til Legoland, tak til de mennesker, der gør sådan en dag mulig, det har været fantastisk.

I dag har jeg været i Legoland sammen med mine børn, Janne og Nikolai, min svigersøn, hans bror og søster, Jannes veninde med søn og selvfølgelig et af mine børnebørn, Rose. James blev hjemme og blev forkælet af Farmor og Farfar, da han plejer en halsbetændelse (hvilket Janne også gør for 5. gang inden for de sidste par måneder).

Jeg vidste at vi var med fordi Janne arbejder som frivillig for Cyberhus, en online rådgivning for børn og unge. Her fik hun som tak, billetter til, ikke kun sig selv, Lars og ungerne, men også den nærmeste familie - det var flot.

Det viste sig at denne dag, dagen før den officielle åbning, der var det ikke kun de frivillige, men og så de udviklingshæmmede og dårligt stillede familier, der normalt ikke ville have adgang til sådan en oplevelse. Det gjorde en forskel..

Der vrimlede ikke med turister, ingen dyre kameraer, designer solbriller og forkælede børn. Her var der en glæde, der kom direkte fra hjertet og som spredte sig gennem hele parken. De ansatte var utrolig glade, opmærksomme og hjælpsomme.

Jeg sidder og tænker lidt over min formulering ‘ingen forkælede børn’ og ‘glæde direkte fra hjertet’. Selvfølgelig er der også den slags glæde fra alle de andre børn, der besøger Legoland, men her var det overstrømmende.

Da vi havde parken for os selv, var der ingen kø. Det gjorde nok også at børnene var mere rolige. Gavmildheden denne dag, strakte sig ikke kun til den gratis adgang, al mad og drikkevare var halv pris – is inklusive, så der var råd til lidt mere.

Vores lille gruppe? Hvor er det forunderligt dejligt igen at få lov til at opleve den barnlige glæde og nysgerrighed, al den fornøjelse der var overalt man så. Den dejlige alder hvor man ikke skal rende rundt for at nå det hele, men hvor en legeplads også er spændende og selv en håndtørre på toiletterne kan give et smil.

Jeg kan ikke rigtig komme på forlystelserne, men nød at se de andre boltre sig. Onkel Nikolai på sejltur med Rose, der ikke kunne vinke, for “jeg styrer båden”. Janne og Lars i båden efter, kan lige være der, men smiler stort. Jannes veninde Kathrines lille dreng, Simon, der styrter rundt og kigger på Legobyen.

Nikolai, Lars og søster Ida, fik også deres sjov på de større forlystelser, så alle var glade og mætte da vi skulle hjem.

Vejret? Der var koldt, meget, men hvad betyder det når man er sammen, griner og bare har det rigtig godt?

Det har helt sikkert givet en på opleveren, ikke kun for børnene, men også den gamle Mormor. Billeder blev der ikke meget af, jeg kan ikke finde ud af både at tage billeder og være til stede :)

Endnu engang en tak til Legoland, vi havde en fantastisk dag og det var der også rigtig, rigtig, rigtig mange børn der havde.

PS. Jeg var da ude at sejle og da vi kom igennem en lang tunnel med diverse opstillinger, frydede jeg mig som et lille barn ;)

Janne & Lars i kold love boat Onkel Nikolai tager en bådtur med Rose Rose slapper af før frokost Janne & indianer Rose & Mormor Rose blev pakket ind engang imellem

Egernet Scrat & nødden

$
0
0
Egernet Scrat

Egernet Scrat

Hvem kender ikke Scrat?

Det er faktisk lang tid siden jeg faldt over opskriften, lavet af Rebekah Fair, men jeg kom aldrig rigtig i gang med den, ikke fordi lysten manglede, men jeg kom bare fra det igen.

På Hæklenålen.dk er der nu åbnet for at man kan komme med ønsker til hvilke udenlandske opskrifter man gerne vil have oversat og her bad Boomer om at Scrat blev på dansk – det gjorde den så, efter tilladelse fra Rebekah Fair.

Rebekah Fair laver også mange andre skønne opskrifter, så smut hen og kig ind :)

Har du selv en opskrift du gerne vil have oversat? Læs mere her!

 

Oversættelse efter tilladelse fra Rebekah Fair, der også står bag den hæklede Scrat

Original opskriftgreatgreycrochet.blogspot.dk/2012/12/scrat-squirrel.html

Original opskrift nøddengreatgreycrochet.blogspot.dk/2012/12/scrats-acorn.html

Designergreatgreycrochet.blogspot.dk

Hvordan? Sådan!Få hjælp til det hele på Hæklenålen.dk

3 flotte Spiriller

$
0
0

I min konstante løben rundt mellem alt det jeg gerne vil nå, har jeg helt glemt at vise jer disse flotte Spiriller, hæklede af de dejlige test hæklere – tusinde tak :) Opskriften finder du her!

Birgit Dorthe Susanne

 

Frøen KVAK – test hæklerne

$
0
0

Ja, denne gang skal vi være lidt grønne, for denne tak går til de dejlige piger, der var med til at test hækle Frøen KVAK.

Jeg sætter utrolig stor pris på jeres hjælp og fantastiske håndarbejde :)

De sidste 2 frøer bliver vist i dette indlæg, når de springer af hæklenålen.

Laila Pernille Aslaug

Test Hækler søges til Prinsesse

$
0
0
Prinsessen fra Little Owls Hut

Prinsessen fra Little Owls Hut

Har du lyst til at hækle denne dejlige skabning?

Vil du gerne hjælpe med at teste den danske opskrift for fejl?

Så er chancen der nu :)

Der mangler 3 test hæklere, der hver modtager opskriften gratis, som tak for hjælpen.

Deltag i lodtrækningen her – søndag aften afgøres det hvem der skal være med :)

Se opskriften fra Little Owls Hut her!

Kan… ikke… hækle…

$
0
0
Frustreret hækler

Frustreret hækler

Jeg er gået fuldstændig kold, helt og aldeles..

I øjeblikket hækler jeg 2 skønne sprutter på bestilling, de er snart færdige.

Jeg er også i gang med Hesten White Dream, dog bliver min brun (jeg kan altså ikke lide at hækle med hvidt garn). Hvor langt er jeg kommet? Jeg har hæklet den første hov 5 gange, ikke fordi jeg ikke kan finde ud af det, simpelthen fordi jeg ikke har kunnet finde ud af hvilken størrelse hæklenål jeg vil bruge.

Så er der lidt andre ting i projektkassen, men ikke noget særligt.

Jeg er ved at være desperat, sådan rigtig, for det er jo hækling der holder mig i gang og tankerne i kontrol – hvad f***** gør man?!

Her til aften var jeg så desperat at jeg begyndte at hækle en karklud/vaskeklud. “Et hurtigt projekt, sagtens hækle 2 på en aften”, “super projekt til at få brugt rester på”.

Nu hækler jeg dem med 8/4 bomuld. De anbefaler en 5.00 hæklenål, men det bliver for løst, så eg er endt med en 3.50 hæklenål og 2 tråde garn – rester?! De sluger garn og jeg bliver s** ikke engang færdig med 1 i aften – og da slet ikke nu, hvor jeg helt har mistet lysten til at hækle dem, igen..

Jeg vil hækle, jeg elsker at hækle, jeg har brug for at hækle, jeg kan ikke hækle.

Jeg har efterhånden gravet mig ned og føler slet ikke at jeg formår at lave noget som helst der ser godt ud eller kan bruges til noget, alting tager alt for lang tid..

Nå, det var lige en gang hækle ynk :) Nu skal sprutterne være færdige, måske det ikke er meningen at jeg skal hækle hesten lige nu og måske jeg heller ikke har brug for hæklede karklude (selv om de nu er meget pæne)., jeg mangler at finde lige det, der kan give mig mod på at hækle igen – og det skal jeg nok finde :)

Nu vil jeg surfe lidt på Pinterest. I morgen aften tager vi til fødselsdag i Randers og sover hjemme. Fredag skal jeg være sammen med den lille familie i Århus og på søndag skal vi fejre at lille James bliver 1 år <3

Hygge til dig :)

Viewing all 628 articles
Browse latest View live